Program
Det overordnede formål med konferencens poster-session er at etablere en faglig indflyvning til dagens tema og åbne feltet til dansk SOSU-uddannelsesforskning- og udviklingsarbejde.
v. forskningsleder Charlotte Wegener, Karen Brix Roed, vicedirektør og uddannelseschef, SOSU Østjylland og René Dybdal, Chef for forskning og udvikling, Randers Social- og Sundhedsskole.
Vi er stolte af at byde velkommen til den tredje konference med SOSU-uddannelsesforskning i fokus. Årets tema, Viden i brug - praksisfaglighed i fokus, lover spændende nye indsigter og inspirerende diskussioner.
Praksisfaglighed er valgt fordi begrebet åbner op for en rig diskussion om samspillet mellem teori og praksis.
På konferencen skal vi med afsæt i konkrete erfaringer fra en lang række forsknings- og udviklingsprojekter sammen udforske, hvordan forskning og praksis kan berige hinanden som ligeværdige partnere, og hvordan denne dynamik kan styrke SOSU- uddannelserne.
Sarah Borsgaard, social- og sundhedsassistentelev og ordfører i Erhvervsskolernes ElevOrganisation, sætter fokus på social- og sundhedselevers vilkår i praktik og uddannelse.
Med en personlig fortælling viser hun, hvordan manglende støtte og forråelse kan føre til frafald – og hvorfor det er afgørende at skabe trygge rammer, faglig ballast og bedre vejledning for at sikre fremtidens social- og sundhedspersonale.
Hvad skal social- og sundhedsuddannelserne med forskningssamarbejder?
Dialog mellem Anja Overgaard Thomassen, lektor, Aalborg Universitet og Peter Møller Pedersen, direktør VEVO Skolen om videnssamarbejde inden for SOSU-fagene.
Samarbejde mellem forskere og social- og sundhedsfeltet har fået stigende opmærksomhed de seneste år – en spændende udvikling, men hvorfor kommer den netop nu?
Hvorfor er det overhovedet interessant at indgå i forskningssamarbejder, og hvad kan man som social- og sundhedsskole få ud af at samarbejde med forskere? Hvordan kan forskningssamarbejderne for eksempel være med til at kvalificere uddannelserne og den daglige praksis for medarbejderne i feltet?
Peter Møller Pedersen og Lektor Anja Overgaard Thomassen kigger i dette oplæg nærmere på de potentialer og muligheder, der ligger i at social- og sundhedsfeltet engagerer sig i forskning.
Og de kommer naturligvis også omkring nogle af de udfordringer, der kan opstå, når to forskellige praksisser mødes.
Praksisfaglighed i fokus
Ved Julie Borup Jensen, professor, Aalborg Universitet og Lars Bang, lektor, VIA University College
I oplægget udfoldes hvordan praksisfaglighed opstår i samspil mellem krop og erfaring, de teorier og de fag eleverne møder på uddannelsen og muligheden for at eleverne kan udtrykke sig såvel fagligt og personligt gennem konkret produkter.
Det pædagogiske og didaktiske udgangspunkt er, at eleverne opnår en dybere forståelse af fag og teori ved at arbejde med materialer, redskaber og værktøjer – og derigennem opnår en dybere fornemmelse af et eller flere fag og deres teori.
Endnu en mulighed for at komme rundt og se på konferencens posters.
Det overordnede formål med konferencens poster-session er at etablere en faglig indflyvning til dagens tema og åbne feltet til dansk SOSU-uddannelsesforskning- og udviklingsarbejde.
1. Forsker-praktikersamarbejde som et socialt læringsrum
ved Britta Møller, adjunkt, Aalborg Universitet og Julie Kordovsky, Ph.d. studerende, Aalborg Universitet
Dette oplæg udfordrer og diskutere den traditionelle forståelse af forskere og forskning som producent og ejer af viden og viden som noget der skal overføres fra forskning til praksis.
Anne-Birgitte og Britta peger på behovet for et mere dynamisk og refleksivt forsker-praktiker samarbejde hvor samlingspunktet er en fælles omsorg for at gøre en forskel, hvor parterne gennem fælles undersøgelse af det, vi endnu ikke ved og gennem delt usikkerhed kan skabe ny viden.
I oplægget diskuteres, hvordan forsker-praktikersamarbejde kan gentænkes som et gensidigt og ligeværdigt videns- og læringsrum.
2. Læringscirkler som samarbejdsform
ved Maria Marquard, specialkonsulent DPU/AU.
Læringscirkler er en samskabende læringsform, hvor deltagere – fx ledere, medarbejdere, undervisere – og nogle gange forskere – mødes på tværs af positioner, fagligheder og organisationer for at dele erfaringer og undersøge konkrete problemstillinger fra hverdagen.
I læringscirklen kobles praksisnære udfordringer og dilemmaer med faglig refleksion gennem fælles udforskning.
Formålet er at styrke den tværgående opgaveløsning og at omsætte erfaring og viden til lokale praksisser der virker.
I oplægget deles nordiske resultater og erfaringer fra forsknings- udviklingsprojekter om læringscikler/learninglabs. Samt hvordan erfaringerne indgår som baggrund for et nyt projekt målrettet offentlige arbejdspladser i det nære sundhedsområde.
I denne session skal vi indgå i spændende rundbordssamtaler, hvor vi i relation til forskellige tematikker skal drøfte aktuelle behov og muligheder for fremtidige forsknings-praksis-samarbejder.
Hvad kan vi og skal vi med et nyt begreb som praksisfaglighed?
ved Vibe Aarkrog, lektor, Aarhus Universitet
Begrebet ’praksisfaglighed’, der i 2018 blev lanceret i aftalen ’Fra folkeskole til faglært’, har tydeligt vundet indpas i uddannelsespolitikken og fremgår aktuelt i forbindelse med drøftelser af pædagogikken i EPX.
Spørgsmålet er imidlertid, hvad praksisfaglighed egentlig betyder? Er det blot et nyt ord for det, der tidligere er kaldt praksisrelatering, praksisbasering eller helhedsorientering?
Eller stiller praksisfaglighed særlige krav til den pædagogiske og didaktiske tilrettelæggelse?
I oplægget vil Vibe Aarkrog forsøge at besvare disse spørgsmål ved at sammenfatte viden om de forskellige udlægninger, der har været af begrebet.