Problem

Hvordan kan man få værdisat omsorg – i et samfund præget af acceleration og væksts-filosofi? Og hvordan kan man fra skolernes side formidle denne værdi, sådan at SOSU-fagene fremstår som meningsfulde og attraktive?

Baggrund

Forbedret kvalitet af demensplejen er et sundhedspolitisk mål i Danmark, og flere kommuner og regioner arbejder med at integrere en holistisk og personcentreret tilgang til arbejdet med mennesker der lider af demens. Det mødes med entusiasme blandt medarbejderne, men også frustration, da de oplever det svært at se muligheder for at integrere tænkningen i praksis. Vores forskning peger på, at kvalitetsforbedring i demensplejen kræver kompetenceudvikling, men at dominerende effektivitetslogikker i arbejdet forhindrer anvendelse af de omsorgslogikker, den personcentreret tilgang taler for.

Bordholder

Anne Liveng , lektor, RUC

Lokation

Salen

Problem

Hvordan kan forandringsteorien som metodisk værktøj bidrage til at kvalificere gennemførelsesinitiativer for elever med særlige behov i social- og sundhedsuddannelserne?

Baggrund

Sosu-uddannelserne har igennem mange år haft særlig fokus på at øge gennemførelsen. En lang række indsatser er iværksat - men hvordan kan man undersøge sammenhængen mellem indsats og effekt?

En forandringsteori kan bruges til at producere forskningsmæssig viden om sammenhænge mellem indsatser og effekt. Når man opstiller en forandringsteori får man øje på hvilke mekanismer der bidrager til at et tiltag skaber den tilstræbte forandring.

I projektet Complementum arbejder forskere og uddannelsespraktikkere sammen om at udvikle og evaluere forandringsteorier og indsatser der skal styrke gennemførelsen for elever med særlige læringsbehov.

Bordholder

Nanna Stærk, videnskabelig assistent, AAU
Anne-Birgitte Rohwedder, adjunkt, AAU

Lokation

Salen

Problem

Hvorledes ser vi vores opgave i lyset af formålet med SOSU om at ”bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”, og hvorledes vil vi arbejde med at varetage denne?

Baggrund

Uddannelser på SOSU har ifølge lovgivningens formål til opgave at ”bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”.

Forskning har undersøgt dette ud fra elevers perspektiv, oplæringens samt skolernes. Der er også forskningsmæssigt sat fokus på didaktisk udvikling af undervisning. Dette viser muligheder for yderligere udvikling i lyset af forskellige perspektiver og deres samspil: velfærdssamfundet, elever, oplæringen og skolerne samt undervisningen, borgere og pårørende. Spørgsmålet er, hvordan vi sammen kommer videre.

Bordholder

Henriette Duch, lektor, VIA UC

Lokation

Salen

Problem

Hvilke institutionelle elementer ser I bidrager til eller spænder ben for SOSU-elevers gennemførsel af uddannelsen?

Baggrund

I sundheds- og plejesektoren har man store udfordringer med at rekruttere og fastholde tilstrækkelig faglært arbejdskraft. Samtidig er der et højt frafald blandt elever på SOSU-uddannelserne. Vi prøver at forstå hvilke institutionelle faktorer, der spiller ind på elevernes gennemførsel og frafald.

Bordholder

Barbara Marstrand, Videnskabelig assistent, AAU, CeFU 

Lokation

Salen

Problem

Hvordan skaber skoler og praktikpladser et mere positivt og støttende læringsmiljø for sproglig udvikling sideløbende med den faglige udvikling blandt flersprogede elever?

Baggrund

En stadig større andel af eleverne i SOSU-faget har udenlandsk baggrund og dansk som andetsprog. Mange er således stadig i gang med at lære dansk under uddannelsen. På uddannelserne er der også meget fokus på disse elevers dansksproglige kundskaber.

Skoler og kommuner har iværksat forskellige indsatser for at støtte eleverne i deres sproglige læring. Men elevernes dansksproglige kompetencer italesættes ofte også negativt og problematisk af klassekammerater, lærere, ledere, praktikvejledere og kollegaer. Dette kan bidrage til en øget faglig usikkerhed.

Bordholder

Sara Lei Sparre, seniorforsker, VIVE

Johanne Korsdal Sørensen, Mantra AU

Lokation

Salen

Problem

Hvordan kan elevens oplevelse af sammenhæng i uddannelsen styrkes? Hvilke didaktiske indsatser er der behov for på underviser- og oplæringsvejlederniveau i uddannelsens overgange?

Er der eksempler/erfaringer med indsatser der styrker elevens oplevelse af sammenhæng? (videndeling)

Baggrund

Flere evalueringsrapporter påpeger, at SOSU-elever efterspørger hjælp til at se den ”røde tråd” gennem deres uddannelsesforløbet. Det gør sig særligt gældende i uddannelsens overgange, hvor eleverne har svært ved at få øje på, hvordan de kompetencer, de har lært i én kontekst, kan anvendes i en ny/anden kontekst. 

Elevernes deltagelse i nye praksisfælleskaber er udfordrende for nogle elever. Det kan for eksempel være vanskeligt at afkode den uddannelseskultur, der er på et sygehus. 

En styrkelse af elevernes oplevelse af sammenhæng i uddannelsen, kalder på didaktiske indsatser, der involverer både undervisere og oplæringsvejleder.

Bordholder

Charlotte Wegener, lektor AAU 

Hanne Hviid, underviser SOSU-Østjylland

Lokation

Salen

Problem

Hvordan kan vi gøre elever og undervisere mere interkulturelt kompetente på SOSU-uddannelserne, udnytte den forøgede praktiske, kulturelle, praktiske viden og omsætte den til at styrke af relationsforståelser i ældreplejen?

Hvordan kan denne viden indgå som argument for professionens betydning i fremtidens velfærdssamfund?

Baggrund

Alle ved det. Manglen på social- og sundhedsmedarbejdere bliver desperat, som en sundhedsprofessor udtalte forleden.

Der skal findes mange, nye elever. Flere kommer til med forskellige kulturbaggrunde. Det øger den kulturelle diversitet og giver nye muligheder. Forskningen peger på, at øget kulturel diversitet er en ressource, som kan omsættes viden og kreativitet.

Det kræver imidlertid, vi bliver bedre til at samarbejde interkulturelt. Mere viden kan bidrage til bredere og dybere forståelser af pleje, ældreliv og alderdom og veksles til stærkere relationskompetencer.

Måske kan disse styrker bidrage til at fremme professionens status i offentligheden.

Bordholder

Jan Ifversen, professor, Aarhus Universitet

Lokation

Salen

Problem

Kan - og i så fald hvordan - en udviklingsorienteret læringslogik og erfaringsbaseret viden understøttes i praksis, gennem uddannelse og via forskning?

Baggrund

Ældreplejen er domineret af en reproduktiv læringslogik, hvor elever og uddannede skal lære at mestre veldefinerede problemstillinger på effektive og korrekte måder - understøttet af teoribaseret viden, som man kan ‘læse op på’ eller spørge mere erfarne kolleger om.

Dette er på bekostning af en udviklingsorienteret læringslogik, der med understøttelse af erfaringsbaseret viden relaterer sig mod håndteringen af komplekse omsorgsproblematikker. 

Bordholder

Britta Møller, Post.doc, AAU

Lokation

Salen

Problem

Hvordan kan vi styrke og udvikle fremtidens ledelse indenfor ældresektoren.

Baggrund

Ældresektoren står overfor en gennemgribende forandring for at kunne løse det stigende antal opgaver og kompleksiteten i fremtiden. Der gives flere bud på, hvordan nye strukturer og organiseringsformer kan bidrage hertil. Ledelse synes dog i betydelig grad at være et overset element i bestræbelserne for at arbejde på nye måder – dette er problematisk. Ved dette bord vil vi derfor diskutere – hvad vil det sige at bedrive ledelse inden for fremtidens ældresektor? Og hvilken ledelse af læring påkaldes?

Bordholder

Anja Overgaard Thomassen, Lektor, AAU

Lokation

Salen

Problem

Hvordan understøtter vi bedst ledere i at navigere i en ny rolle, hvor læring og uddannelse skal integreres som en del af deres kerneopgave?

Baggrund

På de fleste arbejdspladser er ansvaret for uddannelse af SOSU-elever uddelegeret til oplæringsvejledere. Fra forskningen ved vi, at ledelsens involvering i uddannelsesområdet er afgørende for at lykkes med at skabe attraktive læringsmiljøer.

I Odense Kommune er vi i gang med at implementere en rammesætning for oplæringsvejledning, som indebærer en mere tydelig rolle- og ansvarsfordeling for både ledere, vejledere, elever og kollegaer.

Vi ser, at denne tydelighed medfører både glæde og frustration hos lederne, fordi de skal gå forrest i en kulturændring, hvor refleksion, differentiering og kvalitetssikring er i højsædet.

Bordholder

Henriette Cederholm

Signe Bøgh

Praksiskonsulenter Odense Kommune 

Lokation

Salen

Problem

Hvordan sikrer vi stabile læringsfællesskaber for de unge på landets SOSU-uddannelser, så flere unge i fremtiden færdiggør den uddannelse, de er startet på?

Baggrund

Vi ser problemet allerede nu. Danmark mangler faglært arbejdskraft inden for SOSU-området, og det problem vil kun vokse sig større i takt med, at der bl.a. bliver flere ældre over de næste år.

En undersøgelse lavet af Momentum viser, at 20 procent af dem, der startede på SOSU-assistentuddannelsens hovedforløb i 2021, allerede var faldet fra igen efter bare seks måneder. Isoleret set har frafaldet store konsekvenser for vores velfærdssamfund, men det har også store konsekvenser for klassedynamikken og læringsmiljøet for de tilbagevendende elever, når deres medstuderende løbende falder fra. 

Bordholder

Matilde K Sørensen,

elev SOSU-Østjylland

Lokation

Auditoriet

Problem

Hvad er et trygt læringsrum, og hvordan får vi etableret trygge tredje læringsrum, fx gennem simulation, der indvirker positivt på elevernes overgang fra skole til oplæring?

Baggrund

En betydelig del af frafaldet på SOSU sker i overgangen fra skole til oplæring. En central forklaring på dette er, at eleverne er usikre på de arbejdsopgaver, de skal udføre og de sociale sammenhænge, som de træder ind i på arbejdspladsen. Forskning i simulation i oplæringen har vist, at simulation er et eksempel på et trygt læringsrum. Men, vi mangler viden om, hvad der generelt kendetegner et trygt læringsrum.

Bordholder

Vibe Aarkrog, lektor, AU

Lone Bundgaard Secher, SOSU Nord/VIA UC

Lokation

Lokale A1.05

Problem

Hvordan kan vi sikre en fullverdig helsefagkompetanse i dagens og fremtidens eldrepleje?

Baggrund

Situasjonen rundt en økende aldrende befolkning med stadig mer komplekse helsesituasjoner stiller krav til kompetansen i tjenestene rundt de eldre. Det er derfor et stort og økende behov for social- og sunnhedsprofessionelle innenfor eldreplejen. Samtidig er det utfordrende både å rekruttere og beholde elever til SOSU-utdanningene og fagarbeidere innenfor omsorgen.

Bordholder

Cecilie Anvik, lektor, Nord universitet, Bodø

Lokation

Lokale A1.11