Værdig Palliation: Forskningsbaseret læringsmodel for bedre palliation i ældrepleje

– opkvalificering lokalt, skalering på tværs af organisationer, kontekster og kommuner.

Forskningsprojektet har til formål at udvikle ny viden om, hvordan plejecentre kan arbejde med at udvikle kompetencer til tidlig identifikation og varetagelse af den palliative indsats.

Projektet er søsat som et opkvalificeringsinitiativ for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, iværksat af et samarbejde mellem hospice og plejecentre i udvalg kommune.

Forskningsspørgsmål:

Hvordan kan plejecentre arbejde med at udvikle kompetencer til tidlig identifikation og varetagelse af den palliative indsats – og hvordan kan disse erfaringer bringes i spil på tværs af kommunegrænser?

Projektets metode

Forskningsprojektet skal bestå af

  1. at identificere og kvalificere nye læringsrum lokalt på de fire involverede plejecentre,
  2. at initiere oplæring fra kompetent palliationspersonale lokalt på plejecentre
  3. at øge sparring med involvering af sygeplejersker fra både hospice og plejecentre,
  4. at initiere samarbejde og videndeling i læringscirkler blandt ledere fra de fire involverede plejecentre og ledelsen fra Hospice.

Forskningen følger indsatser via feltarbejde og etablering af læringscirkler, der følger indsatser og udvikling i den daglige praksis.

Herfra vil forskningen beskrive de indsatser, der har betydning for at styrke de lokale læringsrum, opkvalificering og faglig refleksion og vidensdeling om bedre palliation i plejen.

Forventet udbytte

Ambitionen med projektet er at udvikle en model for, hvordan også andre plejecentre kan arbejde med at udvikle kompetencer til tidlig identifikation og varetagelse af den palliative indsats.

Projektet er fra sin begyndelse initieret med det formål ikke blot at skabe værdi lokalt, men at være til inspiration for arbejdet på tværs af kommunegrænser.

Vil du vide mere?

Projektet er finansieret af AAU innovationsmidler

Kontaktoplysninger på projektleder:

Charlotte Wegener

Lektor. Institut for Kultur og Kommunikation

Tlf: 60136483

jno@ikk.aau.dk

Julie Mayoni Nørgaard

Videnskabelig Assistent, Institut for Kultur og Kommunikation

Tlf: 60136483

jno@ikk.aau.dk