Læremidler og erhvervsfaglig identitet
- Et longitudinelt studie af læremidlers indflydelse på den erhvervsfaglige identitetsdannelse på erhvervsuddannelser.
Projektet er et erhvervsph.d.-projekt, der undersøger erhvervsuddannelses erhvervsfaglige identitetsdannelse, og hvilken rolle læremidler spiller i denne udvikling.
At styrke den erhvervsfaglige identitet er helt central for at motivere eleverne, skabe bedre trivsel og i sidste ende at skabe kompetente arbejdstagere, der trives i et langt arbejdsliv.
Læremidlerne bruges på tværs af erhvervsuddannelsesområdet i form af f.eks. fagbøger og forløb (både analogt og digitalt), og kan derfor være et symbolsk materiale, som eleverne på erhvervsuddannelserne kan identificere sig med.
Formålet med projektet
Formålet med projektet er at afdække erhvervsuddannelseselevers erhvervsfaglige identitetsdannelse, og hvilken rolle læremidler spiller i den udvikling.
Forskningsspørgsmål
Hvordan har læremidler på erhvervsuddannelsen indflydelse på erhvervsuddannelseselevers erhvervsfaglige identitetsudvikling?
- Hvordan interagerer elever på erhvervsuddannelser med læremidler på tværs af forskellige kontekster, f.eks. skoleundervisning, værkstedsundervisning og elevernes praktik?
- Oplever eleven en udvikling af deres erhvervsfaglige identitet i brugen af læremidler? Og hvis eleven oplever en sådan udvikling, hvornår og hvordan oplever eleven denne udvikling i sin læremiddelbrug?
- Ændres elevens erhvervsfaglige identitet i takt med, at de progredierer i deres uddannelses- forløb og møder nye læremidler? I så fald: Hvordan og hvornår forekommer denne ændring?
Projektet forventer at kunne kortlægge forskellige indflydelser på erhvervsfaglig identitet på bl.a. SOSU-uddannelserne, men fokuserer især på læremidler som indflydelse på den erhvervsfaglige identitetsudvikling.
Derudover forventer projektet at kunne komme med konkrete handetiltag i forhold til at kunne udvikle læremidler, der styrker elevers faglige identitetsdannelse.
Projektets metode
Projektets metode består af deltagerobservationer og interviews. Projektet indledes med et dybdegående feltarbejde af bl.a. SOSU-uddannelserne for at få en fornemmelse for SOSU-uddannelsernes kontekst og elevernes læremiddelbrug.
Derfra udvælges elever til longitudinelle interviews. Der udvælges i alt 8 SOSU-elever på tværs af SSA og SSH-uddannelserne, som bliver interviewet i takt med overgange (f.eks. fra Grundforløb 2 til hovedforløb).
Hvem deltager?
Syddansk Universitet
Det Humanistiske Fakultet
Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab
Center for Gymnasie- og erhvervsuddannelsesforskning.
Projektet er finansieret af Praxisfonden og Innovationsfonden.
Vil du vide mere?
Læs mere om projektet på SDU hjemmeside her.
Kontaktoplysninger på projektleder:
Erhvervsph.d.-studerende Martin Kryger.
Mail: mkry@sdu.dk