Bedre kønsbalance på velfærdsuddannelserne
Projektet Bedre kønsbalance på velfærdsuddannelserne skal styrke
kønsbalancen gennem en fælles og vidensbaseret indsats mellem
velfærds- og ungdomsuddannelser.
Formålet med projektet
Projektet tager afsat i, at kønsskæve uddannelsesvalg begrænser bade unge og voksnes muligheder og rekrutteringen til en sektor med stigende behov for faglært arbejdskraft. Gennem vidensindsamling og afprøvning af lokale aktiviteter adresseres de mekanismer, der påvirker uddannelsesvalg.
Erfaringerne samles i en publikation og formidles bredt – herunder med perspektiv til kommende EPX-uddannelser.
Projektets metode
FoCUS bidrager med metodisk sparring og forestår en samlet analyse, hvor erfaringer fra de lokale indsatser sammenholdes med resultaterne fra en kvalitative undersøgelse.
Den eksterne evaluering har et dokumenterende og analyserende sigte og skal sikre et samlet og forskningsinformeret billede af projektets resultater og effekter.
Forventet udbytte
Projektets betydning skal ses i både et rekrutteringsmæssigt, uddannelsesmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv.
For det første har projektet betydning for regionens ambition om at sikre flere faglærte og professionsuddannede medarbejdere til velfærdsområdet.
En mere ligelig kønsbalance kan udvide rekrutteringsgrundlaget og bidrage til at imødekomme den forventede mangel på arbejdskraft. Når flere – herunder flere mand – vælger velfærdsuddannelserne, styrkes sektoren både i omfang og i mangfoldighed.
For det andet bidrager projektet til at styrke lige adgang til uddannelse. Når køn i praksis får en styrende betydning for uddannelsesvalg, begrænses unge og voksnes muligheder for at vælge ud fra interesser.
Projektet søger at skabe mere oplyste og nuancerede valg, hvor den enkelte i højere grad oplever at have reelle muligheder.
For det tredje vil en mangfoldighed i velfærdsuddannelserne bidrage til øget kvalitet og innovation. Forskellige perspektiver og erfaringer kan styrke faglig udvikling og samarbejde.
I et velfærdsområde, der står over for komplekse udfordringer, er det en styrke at kunne trække på en bred sammensætning af medarbejdere.
Endelig er projektet vigtigt i et langsigtet perspektiv. Ved at koble arbejdet med kønsbalance til udviklingen af EPX kan projektet bidrage til at forebygge kønsskæve mønstre i fremtidens uddannelsesstruktur.
Vil du vide mere?
Projektet er finansieret af Region Midtjylland.
Kontaktoplysninger på projektleder:
Julie Mayoni Nørgaard
Videnskabelig Assistent
Institut for Kultur og Kommunikation
Rendsburggade 14, 9000 Aalborg
Tlf: 60136483
jno@ikk.aau.dk